Uanset om du er klar over det eller ej, så bliver du påvirket af dit miljø. Det gælder både derhjemme, men naturligvis også på arbejdspladsen, hvor du faktisk tilbringer de fleste af døgnets vågne timer i hverdagen. Rengøring spiller derfor en stor rolle i forhold til din og alle andre medarbejderes fysiske sundhed såvel som både produktivitet, lykke og dermed naturligvis også trivsel.

Det er lige netop derfor at rengøring bør være en prioritet på arbejdspladsen – regelmæssigt. Det kan nemlig være med til at skabe lykkeligere og mere produktive medarbejdere – og så kan det også tiltrække og holde på flere kunder og investorer.

Rengøring er dog ikke et ansvar, der bør lægges ved medarbejderne – og det er lige netop derfor, at man bør investere i erhvervsrengøring i Vejle, så man sikrer, at kontoret altid er rent og hygiejnisk. Det fører nemlig også nogle fordele med sig:

Færre sygedage

Flere undersøgelser viser, at det gennemsnitlige skrivebord indeholder 400 gange flere bakterier end et toiletsæde – og da kontorer er lukkede miljøer, har bakterier og vira frit spil til at sprede sig fra person til person. Det kan føre en del sygdom med sig – og det fører uden tvivl til flere sygedage hos medarbejderne. Det kunne dog have været forhindret med den rette og regelmæssig rengøring. En ren og desinficeret arbejdsplads kan altså forhindre sygdom og infektion og dermed føre til sundere og lykkeligere medarbejdere.

Bedre luftkvalitet

Rengøringen har naturligvis også indflydelse på luftkvaliteten. En beskidt arbejdsplads med støvede skriveborde, tæpper og møbler skaber et dårligt indeklima – og det kan udløse astma og forårsage øje-, næse- og halsirritation samt hovedpine. Det kan undgås ved at der regelmæssigt foretages dybderensning og afstøvning af kontoret.

Øget produktivitet

Skidt og papirrod på kontoret kan reducere produktiviteten markant. Det kan nemlig resultere i desorganisering og forårsage unødige distraktioner, da medarbejderne så spilder deres værdifulde tid på at finde det rette dokument (og i værste fald rydde op) for at komme videre med de vigtige arbejdsopgaver. Rodede rum og rodede skriveborde kan også i værste fald føre til stress. Med professionel oprydning og rengøring får medarbejderne lettere ved at fokusere og udføre deres arbejdsopgaver.