Sådan finder du en billig cykel
Der er mange grunde til, at man vil købe en billig cykel. Det kan være man selv vil til at cykle, men det kan også være, at man vil tjene en lille skilling ved at sælge dem videre, efter man måske har sat dem i bedre stand. Uanset hvilken grund du har til at kigge på billige cykler, så får du her i indlægget nogle tips til, hvor du kan finde dem henne.
På DBA
Selvom internettet har udviklet sig meget siden DBA kom til verden, så er det stadig et super godt sted at kigge, hvis man gerne vil finde en billig cykel. Det er det fordi man både kan finde cykler fra forhandlere, men også fra private derinde. Det eneste man skal være opmærksom på er, at mange tyve forsøger at sælge stjålne cykler derinde, hvorfor man bør undersøge dette, hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt.
Facebook marketplace
Facebook marketplace er det nye skud på stammen, når det kommer til brugte ting. Det er utrolig nemt at søge efter det man ønsker at finde, og man kan typisk skrive til dem der sælger det direkte i Facebook messenger. På den måde kan man holde kommunikationen et sted, hvor man kan se et billede af personen, og hurtigt danne et overblik over hvorvidt personen ser troværdig ud.
Når man søger på Facebook, så skal man blot huske at indstille hvor langt væk man vil hente cyklen, ellers kan man risikere at få vist cykler, som er at finde i den anden ende af Danmark.
Hos forhandlerne
Hvis man gerne vil have en billig cykel, som ikke er brugt, så skal man forbi en forhandler. Her kan man gå på tilbudsjagt, og sommetider få nogle rigtig gode tilbud, som man ikke skal tage forgivet. Når man køber en forhandler, så får man også nogle fordele som garanti, direkte kontakt efterfølgende, og muligheden for vejledning inden man køber.
Der findes forhandlere i hele Danmark, og man kan typisk se på deres hjemmeside hvis de har et godt tilbud, som er værd at køre for.