Danske virksomheder i dag kan næppe undvære software i dagligdagen. Mailsystem, Excel, CMS programmer osv. anvender stort set alle virksomheder, men programmer til at håndtere indkøb, lager og økonomi er også et væsentligt værktøj for de ansatte i danske virksomheder.
Flere virksomheder vælger at anvende programmet Business Central til at håndtere bogholderi, indkøb, og lager. Programmet har omfattende funktionalitet til at håndtere avanceret økonomistyring samt lager- og indkøbsstyring. Har man brug for det, indeholder programmet også funktionalitet til projektstyring og produktionsstyring.
Programmet har været populært at anvende igennem mange år hos danske virksomheder. Det er oprindeligt udviklet i Danmark under navnet Navision, men blev senere opkøbt af Microsoft. Microsoft udvikler løbende ny funktionalitet til programmet, så de mange brugere af programmet har opdateret software at arbejde i. Microsoft har særligt fokus på, at programmet imødekommer mulighederne for at arbejde med ny teknologi, og at programmet kan fungere sammen med andet software, f.eks. Business Intelligence software, webshops, Shopify osv.
I et Business Central program kan en virksomhed få digitaliseret stort set alle administrative arbejdsgange. Modtagelse og udsendelse af fakturaer kan foregå nemt, og data fra f.eks. bilag, fakturaer og andre dokumenter kan indlæses til Business Central programmet uden at brugere skal taste data. Man kan selvfølgelig også masseudsende fakturaer fra programmet. Det er nemt at holde styr på regninger, kontoplan, budgetter, udestående osv. i programmet. Arbejder man i en virksomhed, der har et lager med varer, kan man også anvende programmet til at styre lageret. Man kan oprette varekort og holde styr på lagerantal, genbestilling, FEFO og FIFO osv. Man kan også oprette styklister i programmet. Der er mange muligheder for at administrere lageret og indkøb, når man arbejder med Business Central programmet.
Programmet er kompliceret at installere, og licenser til programmet skal købes hos en certificeret Microsoft partner. Derfor er det en fordel at indgå et samarbejde med en certificeret Microsoft partner. Der findes flere danske partnere, der kan hjælpe. Det er konsulenthuse, som har erfarne ERP-konsulenter og udviklere, der kan implementere løsningen i din virksomhed. Her kan de sørge for at sætte programmet op, udvikle tilretninger i programmet og ikke mindst undervise i, hvordan man anvender programmet. Flere virksomheder vælger en supportaftale, så man løbende kan få hjælp til programmet ved behov. Support foregår typisk over telefonen, hvor en konsulent kan få adgang til din skærm med f.eks. Teamviewer.
ROI for en ERP-investering kan variere, men for nogle virksomheder kan den være på kun 2 år, idet der er mange tidsbesparelser at hente for medarbejdere ved at digitalisere arbejdsgange. Man kan også få optimeret anvendelsen af software og f.eks. undgå at anvende flere softwareprogrammer i virksomheden. Der er mange fordele at hente ved at investere i et nyt Business Central program.