Dit lille barns bevægelsesfrihed er uhyre vigtig for dets velvære og lyst til at bevæge sig og udforske. Udover de basale behov som søvn, mad, kærlighed og en tør ble, så er det også afgørende, at dit barn føler sig godt tilpas i det tøj, det får på. Med et par bloomers kan dit barn frit bevæge sig, da de er utrolig behagelige at have på. Bloomers er faktisk små shorts, som anbefales til børn i alderen 0-2 år. Med andre ord anbefales bloomers til blebørn, hvilket giver rigtig god mening, da de er luftige og lette og det er en fordel uden på den varme og tætte ble.
Bloomers til alle årstider
Bloomers fås i et hav af materialer, mønstre og farver og er til både piger og drenge. De kan bruges året rundt, fx et par bloomers i uld om vinteren med et par strømpebukser under. Og tynde materialer til om sommeren, hvor de er søde og nuttede uden på bleen. Når det er rigtig varmt får mange børn bare bleen på uden noget andet, men her er det jo ret kært med et par bloomers udenpå til at fuldende looket. Bloomers findes også i rigtig mange forskellige mærker og prisklasser, så der er nok at vælge imellem.
Barnets motorik
Det er ikke kun dit barns søde look, det handler om, men faktisk også dit barns motorik og udvikling. Et par stramme og ubehagelige bukser, giver ikke ligefrem lyst til tumlen, skæg og ballade. Man kender det jo faktisk fra sig selv. For stramt eller ubehageligt tøj er virkelig ikke rart. De fleste glæder sig til at få det af og hoppe i noget løsere og mere behageligt tøj.
Lækre materialer
Der er heldigvis sket en stor udvikling inden for udstyr til babyer og småbørn. I dag er der rigtig meget fokus på materialerne i forhold til bæredygtighed, økologi, produktion og endelig hvor behageligt det føles, så man har lyst til at give sit barn det på. Det er områder, rigtig mange forældre prioriterer højt og det smitter heldigvis af på producenterne og leverandørerne, som gør deres bedste for at opfylde kriterierne. Ofte ser man på tøjmærker, at de er økologisk fremstillet. Samtidig er virksomheder opmærksomme på, at produktionen skal ske under ordnede forhold. Hvis det rygtes, at der anvendes eksempelvis børnearbejde, hvilket desværre forekommer meget i mindre velstillede lande end Danmark eller at der fx generelt er meget dårlige arbejdsforhold, så er det et kæmpe problem for en virksomhed. Pressen skal nok få nys om det og så er folkedomstolen der lige med det samme. Det er ganske enkelt ikke noget, forbrugerne vil finde sig i og slet ikke bakke op om, ved at købe produkter fra virksomheden. Heldigvis er rigtig mange virksomheder i dag meget socialt ansvarlige. De har strategier for, hvordan de forhindrer udnyttelse af arbejdskraft og det bliver taget meget alvorligt.
Sommeren kan bare komme an
Med de søde bloomers i hus kan sommeren godt indfinde sig. Dit lille barn vil elske dig for valg af tøj, når der er tale om noget så rart som bloomers.